Min erfaring
Jeg har mere end 30 års erfaring inden for marketing, kommunikation og branding, og siden 2010 har jeg arbejdet intensivt med bæredygtighedsinitiativer, dokumentation og ESG-indsatser.
Min erfaring spænder bl.a. over:
- 20+ års erfaring som marketingchef hos Troldtekt A/S med ansvar for branding- og marketingstrategi i Danmark og Nordeuropa
- Mere end 15 års erfaring som kommunikationschef hos Troldtekt A/S med ansvar for intern og ekstern kommunikation
- Ansvarlig for CSR-rapportering til UN Global Compact siden 2010
- Tovholder for Cradle to Cradle-certificering siden 2011
- Arbejde med EPD’er og dokumentation til bæredygtigt byggeri siden 2013
- Bæredygtighedschef hos Troldtekt A/S i fire år i en nyoprettet strategisk rolle
Jeg har en Executive Master i Corporate Communication, som danner det faglige fundament for mit arbejde med strategisk branding, stakeholderkommunikation og ledelsesforankret kommunikation.
Jeg har boet og arbejdet i Tyskland i to år og har gennem størstedelen af mit arbejdsliv arbejdet med det tyske marked. Det har givet mig et solidt afsæt for at forstå tysk forretningskultur, beslutningsprocesser og markedskontekst – og er en erfaring, jeg aktivt trækker på i mit arbejde med international branding og cross-border positionering.
Derudover har jeg:
- Stor erfaring med international branding og markedstilpasning
- Indgående markedskendskab til Tyskland, Skandinavien og Nordeuropa
- Underviser på bl.a. Molios Certificeret Bæredygtighedsrådgiver og Aarhus BSS’ Bestyrelsesuddannelse i Grøn Omstilling samt oplægsholder og debattør i mange faglige fora om grøn omstilling og cirkulær økonomi i især Danmark, Tyskland, Skandinavien og Storbritannien.
- Medlem af fagudvalg for byggematerialer i Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Jeg har specialiseret mig i at skabe klarhed og strategisk retning i komplekse sammenhænge – og i at omsætte strategi, branding, bæredygtighedsinitiativer og markedsindsigter til tydelig positionering og stærke brandfortællinger.